DM i skills 2023

Det er noget særligt at være dygtig til et fag eller et håndværk. Det kræver øvelse, ihærdighed og tillid til sin faglighed, fordi indsatsen afspejler sig i resultatet. Hver eneste gang.

 

Til DM i Skills i Fredericia den 2.-4. februar 2023 viser unge fra forskellige erhvervsuddannelser deres skills. Danmarksmestrene kåres!


Og det stopper ikke ved den nationale konkurrence...


SkillsDenmark, som står bag DM i Skills, sender hvert andet år et dansk håndværkerlandshold til WorldSkills - verdensmesterskab for unge, der er i gang med eller netop har afsluttet en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse.

 

SkillsDenmark er også med til EuroSkills, europamesterskaberne for unge, der er i gang med eller netop har afsluttet en erhvervsuddannelse. Det nationale mesterskab kan - hvis du har SKILLS - sikre dig en plads ved de internationale konkurrencer.


I Fredericia glæder vi os til at være værtsby for DM i Skills 2023!