Skills 2023

Hvem er Danmarks bedste håndværkere?
DM i Skills afholdes den 2.-4. februar 2023 i Messe C. Her findes Danmarks bedste håndværkere!

Det er noget særligt at være dygtig til et fag eller et håndværk. Det kræver øvelse, ihærdighed og tillid til sin faglighed, fordi indsatsen afspejler sig i resultatet. Hver eneste gang. 

SkillsDenmark, som står bag DM i Skills, sender hvert andet år et dansk håndværkerlandshold til WorldSkills - verdensmesterskab for unge, der er i gang med eller netop har afsluttet en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse. SkillsDenmark er også med til EuroSkills, europamesterskaberne for unge, der er i gang med eller netop har afsluttet en erhvervsuddannelse. Det nationale mesterskab kan - hvis du har SKILLS - sikre dig en plads ved de internationale konkurrencer.